Kapitel 18 - Fordøjelsesystemet

“Nogle bøger skal der nippes til, andre skal sluges, og nogle få skal tygges og fordøjes”

Francis Bacon

Tractus digestorius (læber til anus)

For de accessoriske spytkirtler: Klik her

Læber og kinder:

  • Prolabiet (overgangszonen mellem hud og slimhinde):

-Lamina epithelialis, tyndt forhornet pladeepithel -Lamina propria med høje bindevævpapiller (derfor har prolabiet den røde farve) -Ingen lamina muscularis mucosae

Tela submucosa (nedbinder slimhinden til underlæggende muskulatur, så at bide sig selv undgås)

Ingen kirtler (på nær få talgkirtler)

  • Læber og kinder (slimhindeside):

Lamina epithelialis, uforhornet pladeepithel

Lamina propria med knapt så høje bindevævpapiller

Ingen lamina muscularis mucosae

Tela submucosa (nedbinder slimhinden til underlæggende muskulatur, så at bide sig selv undgås)

I tela submucosa findes små kirtler mukoserøse/mukøse.

  • Gummer (gingiva):

Lamina epithelialis, forhornet pladeepithel

Lamina propria med høje bindevævpapiller (derfor har gummerne den røde farve)

Lamina propria har tykke kollagene fibre som nedbinder gingival til periost på arcus alveolares. Ingen kirtler.

Ganen:

  • Hårde gane (palatum durum):

Lamina epithelialis, forhornet pladeepithel

Lamina propria med høje bindevævpapiller

Ingen lamina muscularis mucosae

Tela submucosa (nedbinder slimhinden til underlæggende knogles periost (os palatinum og maxilla) Tela submucosa mangler i midtlinien.

Submucosa har talrige mukøse kirtler i den bagerste del.

  • Bløde gane (palatum molle):

Lamina epithelialis, orale flade: Uforhornet flerlaget pladeepithel. Pharyngeale flade: Ciliært pseudolagdelt cylinderepithel.

Lamina propria, formodet

Ingen lamina muscularis mucosae

Tela submucosa, Tela submucosas orale flade: mukøse kirtler. Pharyngeale flade: mukoserøse

Tungen (Lingua):

Dorsum linguae:

Lamina epithelialis, forhornet pladeepithel

Lamina propria stærkt nedbundet til underliggende muskulatur

Tungepapiller:

Beklædt med flerlaget pladeepithel med bindevævkerne.

  • Papilla filiformes Langt størst antal. Minder om modhager. Deres forhorning gør tungen grålig af udseende. Papilla Filiformis
  • Papilla fungiformes Langt færre antal. Forrekommer spredt på foreste 2/3 af dorsum linguae. Bindevævet er rigt vaskulariseret, de er herfor røde. Også pga. deres svagere forhorning. Har smagsløg. Papilla Fungiformis
  • Papilla vallatae (circumvallatae iflg. Geneser?. Spænd hjelmen) Ligger V formet foran sulcus terminalis. Ca. 10 findes hos mennesket. Uforhornet. Talrige smagsløg. Serøse kirtler (von ebnerske kirtler) udmunder i voldgravens bund. Papilla Vallatae
  • Papilla foliatae Siderand af tungens bagerste del. Mange smagsløg. Papilla Foliatae Smagsløg har en lille pore der går ud til lumen. Smagsløg består af ca. 50 celler opbygget i skæl som et løg.

Tonsilla lingualis og gl. lingualis:

  • Gl. lingualis ant. Er en gruppe parrede blandede kirtler nær tungespidsen. Von ebnerske kirtler er serøse kirtler der udmunder i voldgraven.
  • Gl. lingualis post. er rent mukøse kirtler i tungeroden (red. Bag sulcus terminalis) De udmunder i krypterne af tonsilla lingualis.

Undersiden:

Lamina epithelialis

Lamina propria

Ingen lamina muscularis mucosae

Tela submucosa, binder til muskulaturen

Tænder (kun kort, noget skal tandlægerne jo kunne bruges til):

Odontoblaster secenerer prædentin => Dentin. Selve tandmaterialet. Ameloblaster secenerer emalje. Tandbeklædning.

Pharynx

Lamina epithelialis Epithelet i pars nasalis aka. Nasopharynx er ciliært pseudolagdelt cylinderepithel. Resten af pharynx er det flerlaget pladeepithel.

Lamina propria Fibro-elsatisk lag Ingen lamina muscularis mucosae

Tela submucosa, kun lateralt i nasopharynx Tunica muscularis skeletmuskulatur. Dvs. Mm. Constrictor pharyngei sup, med et inf. Yderst og longitudinelle lag inderst (eks. M salphingopharyngeus)

Tunica adventitia karakter af en fascie der hæfter pharynx til omgivende strukturer

Canalis almentarius (spiserør til anus)

Canalis almentarius er opbygget af 4 konstante lag:

  • Tunica Mucosa:

Lamina epithelialis

Lamina propria

Lamina muscularis mucosae (glat muskulatur)

  • Tela submucosa (stor varriationmht. Indhold af kirtler)
  • Tunica muscularis (indre cirkulært lag, og et ydre longitudinelt, med undtagelse af gaster)
  • Tunica adventitia / serosa (peritoneum)

Canalis almentarius indeholder 2 autonome nerveplexer:

  • Plexus myentericus (Aurbachi) – placeret mellem de to lag i Tunica Muscularis
  • Plexus submucosus (Meissneri) – findes I Tela submucosa

Begge indeholder parasympatiske postganglionære neuroner.

Oesophagus

  • Tunica Mucosa: -Lamina epithelialis: Flerlaget pladeepithel, meget tykt -Lamina propria: Løst bindevæv,lymfefollikler ofte omkring udførselsgange -Lamina muscularis mucosae: Tyk, udelukkende longitudinel
  • Tela submucosa: Moderat tæt bindevæv
  • Tunica muscularis: Første 1/3 ren tværstribet muskulatur. Mellemste 1/3 blandet. Sidste 1/3 udelukkende glatte muskelceller. Plexus myentericus forefindes her.
  • Tunica adventitia / serosa Adventitia, nedereste del er serosa. Løst bindevæv. Oesophagus

Kirtelforhold

Cardiakirtler – lamina propria – kun nederste del af oesophagus sammenhængende med cardias kirtler – mukøse – lignende kirtler kan også forekomme i øverste del af oesophagus.

Submucosakirtler – Tela submucosa – mukøse. Organiseret I små grupper med 1 udførselsgang.

Histofysiologi: Oesophagus beskyttelse mod reflux, samt passagelettelse.

Ventrikel (Gaster)

  • Tunica Mucosa: Lamina epithelialis Højt enlaget cylinderepithel, ved pylorus enlaget pladeepithel til duodenum. Lamina propria Cellerigt, retikulært bindevæv, lymfocytter og plasmaceller er rigelige, lymocytterne danner evt. solitære folikler. Udfylder spalterum mellem kirtler. Lamina muscularis mucosae Kraftig, indre cirkulært, ydre longitudinelt.
  • Tela submucosa Meissners plexus, mange blod, lumfekar og nerver. Løst bindevæv.
  • Tunica muscularis 3 lag. Indre skråtforløbende. Mellemste cirkulært som bliver kraftigere imod pylorus for til sidst at danne m. sphincter pylorii. Ydre longitudinelt. Plexus myentericus (Aurbachi)
  • Tunica adventitia / serosa Kun serosa

Kirtelforhold

Hele epithellaget er en secenerende epithelflade, secenerer mucin.

Gaster er delt op i areae gastricae, i disse er der fordybninger foveolae gastricae. I disse udmunder gl. gastricae.

Kirtelrørene består af flg. Dele, isthmus som munder ud i foveolae gastricae, halsdelen, og dybest hoveddelen. 3 typer af kirtler; Cardia kirtler. Corpus/fundus kirtler og Pylorus kirtler.

Corpus-funduskirtler: 5 celletyper:
  • Hovedceller – secenerer pepsinogen => pepsin (aktiveres af saltsyren)
  • Parietalceller – store runde, med runde mørke kerner placeret centralt. Parietalcelle
  • Cyteplasmaet er stærkt acidofilt(mitochondrier), derfor stærkt røde i HE.
  • Flest i halsdelen. Secenerer saltsyre og “intrinsic factor”(brug til B12).
  • Mukøse halsceller – siger sig selv, men er lidt mere tyndtflydende en sekretet fra den secenerende epitheloverflade. Corpus-Funduskirtler

Pyloruskirtler: 2 celletyper. Entero-endokrine kirtler og tyndtflydende mucin secenerende celler.

Cardiakirtler: Mukøse

Histofysiologi: Den secenerende epithelflade beskytter sig selv og gaster imod stofferne i gaster eks. Saltsyre og alkohol. Sekretet er mucin og bicarbonat som er basisk, hvilket giver en god beskyttelse imod syren. Saltsyren tjener til at dræbe bakterier, så chymus er i reglen steril. Intrinsic facter anvendes i dannelsen af B12 viamin.

Tyndtarm (intestinum tenue)

  • Tunica Mucosa: Plicae circulares (pånær bulbus) -Lamina epithelialis: Enlaget cylinderepithel, villi intestinales, mikrovilli. -Lamina propria: Villi intestinales, liberkühnske krypter (til LMM) Løst retikulært bindevæv, cellerigt plasmaceller og lymfocytter, som regel som solitære folikler (mængden øges imod ileum, ansamlinger af lymfefolikler → peyerske plaques) -Lamina muscularis mucosae: Indre cirkulært, ydre longitudinelt.
  • Tela submucosa: Relativt løst bindevæv, blod og lymfekar, plexus Meissneri Kun kirtelindholdende i duodenum.
  • Tunica muscularis: Indre cirkulært, ydre longitudinelt, plexus myentericus imellem.
  • Tunica adventitia / serosa: Serosa, men i starten ved duodenum adventitia

Kirtelforhold

Brunnerske kirtler: Eneste kirtler i submocosa. Meget talrige. Begynder ved pylorus og er mest veludviklet i 1 tredjedel af duodenum. Ikke blot afgrænset til submucosa. Udmunder i liberkühnske krypter. Mukøst sekret med basisk pH, lidt ligesom i ventriklen.

Bægerceller: Indskudt imellem absorbative celler, mucin secenerende.

Duodeum

Jejunum / Ileum

Histofysiologi: Brunnerske kirtler står for at beskytte imod saltsyre. Samt det secenerer stoffer til bekæmpelse af patogene mikroorganismer.Bægerceller: lette passagen samt beskytter.

Vesica biliaris

  • Tunica Mucosa: -Lamina epithelialis: Enlaget højt cylindrisk -Lamina propria: Løst bindevæv -Lamina muscularis mucosae: INGEN
  • Tela submucosa INGEN
  • Tunica muscularis: Fibrene ligger I bundter omgivet af bindevæv, uden nogen entydig forløbsretning. Omgivet af et veludviklet bindevævslag. Minder om en kapsel, sammenhængende med leverens kapsel.
  • Tunica adventitia / serosa: Serosa ud for vesica biliaris’s viscerale flade. Ps. Der er bindevæv mellem tunica muscularis og det serøsre mesothel, kaldet det subserøse lag. Dette er ved alle serosa lag.

Kirtelforhold: Spredte mukøse kirtler i lamina propria

Tyktarm

  • Tunica Mucosa: -Lamina epithelialis: Længere og mere lige liberkühnske krypter. Højt cylindrisk epithel. Kun korte børstesøm. INGEN VILLI! -Lamina propria: Cellerigt, retikulært bindevæv, solitære follikler -Lamina muscularis mucosae: same old, same old.
  • Tela submucosa: Meissners plexus, fedt.
  • Tunica muscularis: Indre circulært, men ydre longitudinelle lag er formet I 3 taeniae coli (forsvinder i rectum). Plexus myentericus.
  • Tunica adventitia / serosa: Appendices epiploicae, bade adventitia og serosa

Kirtelforhold : Bægerceller, disse forekommer i langt større antal end i tyndtarmen. Mucin er vigtigste secretionsstof. Beskyttelse og smørelses virkning.

Colon (tyndtarm)

Appendix vermeformis

  • Tunica Mucosa: -Lamina epithelialis: Cylindrisk, få lib. Krypter, ingen villi. -Lamina propria: Infiltreret af lymfocytter, derfor sek. Lymfoidt organ. -Lamina muscularis mucosae: Lamina muscularis mucosa, du er svag SVAAAAG!!!
  • Tela submucosa: Tyk, fedtceller, lymfocytter kan være penetreret over.
  • Tunica muscularis: SVAG, ingen taeniae.
  • Tunica adventitia / serosa: Serosa

Kirtelforhold: få bægerceller Apendix Vermeformes

Jeg har udeladt nogle detaljer, da det ville blive for meget at holde styr på. Her tænkes på forskellige mindre væsentlige celler for den store anatomiske sammenhæng. Hellere vide noget om alt end alt om noget. // Jonas