Kapitel 9 - Fedtvæv

“Sult er det bedste krydderi”

Cicero

Fedtvæv

Fedtvæv kaldes også adipøst væv.

Ca 20 % av et normalt legmes vægt består af fedt.

Fedtvæv har en energioplagrings-funktion og en beskyddende funktion.

Det findes to typer af fedtvæv:

• Unilokulært fedtvæv – betegnes også gult fedtvæv eller almindeligt fedtvæv. Farven på vævet afhænger delvis af kosten. Hos primater er fedtvæven gul. Fedtcellerne i det unilokulære fedtvævet varierer meget i størrelse, men kan blive mere end 100 µm i diameter (dvs kæmpestort). Cellerne er sfæriske, (men kan presse hindanden sådan at de bliver polyhedrale), med en stor fedtdråbe, der presser cytoplasmaet og cellekernen ud mod kanten. Hvis individet faster, så vil lipidmængden i cellerne mindske, og cellerne bliver til sidst fibroblast-lignende. Lipidet ophober sig på forskellige steder i kroppen hos kvinden og hos manden. Kvindernes prædilektionssteder (foretrukne steder) er brysterne, hofter og låren, mens det hos manden er nakken og abdomen.

• Multilokulært fedtvæv – betegnes også brundt fedtvæv. Forekommer næsten udelukkende hos foster, hvor funktionen er varmeproduktion. Cellerne er af polygonal form, og indeholder mange små fedtdråber, samt mange mitochondrier. Kernen er afrundet. Vævet er lobuleret, minder måske om en kirtel, og er end mer vaskulariseret end almindeligt fedtvæv.