Kapitel 8 - Bindevæv

“The constancy of the internal environment is the condition of the free life”

Claude Bernard

Kaldes også støttevæv, fordi det udgør et “skelet” som understøtter andre væv og organer.

Der findes forskellige typer af bindevæv: fedtvæv, brusk, knoglevæv, blod og egentligt bindevæv

Bindevæv består generelt af celler og extracellulærsubstans, der seceneres af cellerne (fibroblasterne).

ECM

Den extracellulære matrix (ECM) er det der giver de forskellige bindevævestyperne deres karaktær. Den består af glykoproteiner, vand og forskellige fibrer:

  • Kollagene fibrer – en fiber består af flere fibriller, der i sin tur består af mikrofibriller, hvilke består af tropokollagen-molekyler (de har vi lært om i biokemi). Afhængigt af hvilken typ af tropokollagen fibrerne består af har man klassificeret dem i typer, hvor type 1 og 2 er viktigst. Kollagene fibrer giver vævet trækstyrke i længderætningen, men giver en vis bevæglighed af vævet
  • Retikulære fibrer – danner et net og findes i tæt forbindelse med cellerne i vævet.
  • Elastiske fibrer – består af elastin (se biokemi) og giver vævet elastiske egenskaper, f.eks. forekommer store mængder elastiske fibrer i lig. flavum og i elastiske arteriers væge
  • Grundsubstans – består af store proteoglykaner, der til forskel fra glykoproteiner består af større mængd kulhydrater, vand, salte og andre lavmolekylære stoffer. Grundsubstansen er viskøs, dvs. tyktflydende. På grund af sit vandindehold er grundsubstansen et medium for transport af forskellige substanser mellem cellerne, der ligger inlejret i grundsubstansen, og blodet. Dessuden har grundsubstansen en fjædrende og beskyddende funktion.
  • Adhæsive glykoproteiner – binder celler sammen med hinanden. (se mer på epithel-kap.)

Celler

Cellerne i bindevæv kan opdeles i to typer: fikse celler og vandrerceller. De fikse cellerne bevæger sig ikke i vævet, men det gør vandrercellerne.

Fixe celler:
  • Fibroblaster – er de egentlige bindevævsceller. De secenerer de fibrer og molekyler som bygger op den extracellulære matrix. Cytoplasmaet er eosinofilt, men ses næsten aldrig i HE-farvning. Kernen er oval og affladet. Fibrocytter er betegnelsen på fibrocytter der “sover”, dvs ikke har en stor metabolsk aktivitet, men som kan stimuleres til øget aktivitet (hvor de betegnes fibroblaster), f.eks. ved sårheling.
  • Reticulumceller – forekommer i lymfoide væv og organer. Secenerer og binder til de retikulære fibrer der findes i ECM, og danner et cellulært net.
  • Mesenchymale celler – udiffrentierede celler, stamceller. Forekommer i stor mængde hos foster (mesenchym er det primitive væv i fostret, deriveres fra mesoderm), men ikke i så stor mængde hos voksne.
  • Fedtceller – lagrer lipid, se mere næste kapitel.
  • Dendrittiske celler – funktionen er lidt uklar, men man mener at dendrittiske celler producerer antigener. Cellen har forgrenede udløbere, der ligner dendritterne på nerceller, og heraf namnet. (Jeg er ikke sikker på om dendrittiske celler er fikse eller vandrerceller)
Vandrerceller:
  • Monocytter og makrofager – monocytter danner makrofager, der er “spiser-celler”. Makrofager er vandrerceller, men kan være fikse, f.eks. kupferske stjerneceller i levern.
  • Lymfocytter – imunforsvarsceller
  • Plasmaceller – syntetiserer antistoffer. Rund kerne, placeret væk fra midten.
  • Eosinofile granulocytter – 2-lapdelt kerne, eosinofilt cytoplasma, se kap. om blod.
  • Neutrofile granulocytter – 3-5-lapdelt kerne (kaldes også polynukleære granulocytter. Se kap. om blod.
  • Mastceller – lille, afrundet kerne. Forekommer i alle typer af bindevæv, tæt på små blodkar. Indeholder stoffer indblandet i inflamationsprocessen, bland andet histamin og heparin.

Typer af bindevæv

  • Løst bindevæv – cellerigt og blødt, rigt på kar og nerver. Forekommer bland andet i lamina propria i forskellige hulorganer.
  • Tæt bindevæv – dominans af fibrer i forhold til grundsubstans. -tæt, uregelmæssig bindevæv, kollagene fibrer i tykke bundter, i et 3-d-nætverk. Forekommer bland andet i dermis og som kapsler omkring organer. -tæt, regelmæssig bindevæv, kollagene fibrer i vælordnede bundter, der giver stor trækstyrke. Fibroblaster (“seneceller”) indlejrede imellem bundterne. Forekommer i sener, ligamenter, facier og aponeuroser -tæt, elastisk bindevæv, tykke, paralellt løbende elastiske fibrer, med løst bindevæv imellem, indeholdende fibroblaster. Eksempel på dette er lig. nuchae og lig. flavum.
  • Mukøst bindevæv – forekommer hos fostrer, og kun som tandpulpan hos voksne.
  • Retikulært bindevæv – stort indhold af reticulumceller der har kontakt med retikulære fibrer. Forekommer i knoglemarv og lymfoidt væv.
  • Fedtvæv – se næste kapitel.