Kapitel 7 - Kirtler og Sekretion

“Books must follow scienses, and not sciences, books”

Fracis Bacon

Kirtler

Sekretion er betægnelsen for den process, hvorved visse celler omdanner lavmolekylære forbindelser optaget fra blodet til specifikke produkter der afgives fra cellen.

Kirtler er celler eller cellesamlinger hvis funktion er sekretion.

• Konstitutiv sekretion – sekretet afgives uden ydre stimulus

• Reguleret sekretion – sekretet afgives som reaktion på et specifikt stimulus

Kirtelinddelning

Exokrine kirtler – afgiver sit sekret via et gangsystem, der munder ut på en indre eller ydre overflade.

Kan scecenere på følgende måder: Merokrin sekretion – sekretet afgives uden tab af cellesubstans. Apokrin sekretion – en del af cytoplasman afsnørpes sammen med sekretet. Holokrin sekretion – cellen går til grunde, og afgiver derved sit sekret. Aktiv transport – transport-proteiner i cellemembranet transporterer sekretet ud.

Kirtler kan enten være unicellulære eller multicellulære.

• Unicellulære kirtler – består af en celle. Eneste unicellulære kirtel hos pattedyr er bægercellen der scecenerer mucin (glykoprotein der ved optag af vand danner mucus, slim). Kernen her presset helt basalt, og sekretet ligger op mod lumen. Kan tydeligt ses ved PAS-farvning.

• Multicellulære kirtler – består af flere celler. Inddeles videre i: -Scecenerende epithelflade, enkelt lag af secenerende celler.

-Intraepitheliale kirtler, der består af secenerende celler indlejrede mellem ikke-secenerende celler, organiserede omkring en lumen.

-Multicellulære kirtler med sekretoriske endestykker, der har et sekretoriskt endestykke og en udførselsgang, der består af ikke-secenerende celler. Den sidstnævnte kan være af forskellig type, afhængit af hvordan den ser ud i endestykket og udførselsgangen. Den kan være:

-Simpel, hvis den har en uforgrenet udførselsgang

-Sammensat, hvis udførselsgangen er forgrenet

-tubolær, hvis den har et rørformet endestykke

-alveolær, hvis endestykket har formen af en lille sæk

-acinær, hvis endestykket har den ydre formen af en sæk, men en rørformet lumen.

-forgrenet, hvis endestykket er forgrenet

Man kan også inddele kirteln afhængigt af hvilken sekretionsprodukt den har. Det kan enten være:

• mukøst, der secenerer mucin, der er tyktflydende og har en smørende eller beskyddende funktion. Mukøse endestykker har en stor lumen, kernen er flad og presset helt basalt (væk fra lumen) og cellerne er fyldte med mucin-vakuoler

• serøst, der er tyndflydende og indeholder oftest enzymer. Kernen er rund, og centralt placeret. I basis af cellen ses ofte basofili (på grund af ruER), og esofili i apex af cellen.

• blandet, der består af mukøse og serøse celler, hvor de mukøse er ind mod lumen af cellen, og de serøse ligger runt omkring i så kaldte von ebnerske halvmåner, og deres sekret når lumen via intercellulære sekretkapillærer

De større exokrine kirtlerne er generelt oppbygget på den samme måde: kapseln er omsluttet af en bindevævskapsel, der holder der hele sammen. Fra kapseln afgår der bindevævssepta, s.k. interlobære septa ind i kirteln, der inddeler kapseln i lobi. Fra disse septa afgår mindre septa, intralobære septa, der inddeler lobi i lobuli (“små lobi”). Blod-, lymfekar og nerver til kirtlerne løber i disse bindevævssepta, og afgiver/optager/laver vad de skal. Udførselsystemet løber også i disse septa. Hovedudførselsgangen deler sig i lobære gange, der deler sig interlobulære gange (der løber i de interlobulære septa), hvilke endelig deler sig i indskudsstykker. Epithelet i disse gange går fra flerlaget epithel, til cylindriskt, til lavt kubiskt epithel i udførselsgangerne.

Endokrine kirtler – afgiver sit sekret til blodet i form af hormoner.

Parakrine kirtler – afgiver sit sekret til nærliggende celler.