Kapitel 23 - Glandula Mammaria

Dannes i fosterlivet ud fra to liniere fortykkelse, mælkelister, som senere degenererer, på nær ud for der hvor brysterne senere kommer. En epitheltap vokser i dybden => deler sig i 20 sekundære tappe, som hver især er anlægget til en lobus mammaria. Omkringliggende mesenchym differentieres til løst bindevæv. Tættere bindevæv danner septa mellem hver lobus. Efter fødslen tilbagedannes kirtelvævet, som er inaktivt under barnealderen. I puberteten bliver kirtlerne stimuleret af øget østrogenproduktion og danner alveoleforstadier, som først færdigudvikles under graviditeten. Grunden til at selve mammae bliver større er dannelse af fedt og bindevæv.

Papilla mammae og areola mammae. Areola består af flerlaget pladepeithel, som er farvet pga melanocytter. Perifert ses montgomeryske kirtler (gl. alveolares), som secernerer fedtholdigt sekret, hvis formål er beskyttelse af papillen ved laktation. Desuden ses sved- og talgkirtler.

Histologisk består gl. mammaria af 20 lobi adskilt af interlobært bindevæv og fedt. Alveolære. Hver kirtel har sin egen personlige (kirtlelige) udførselsgang, ductus lactiferus. Gangen er beklædt med et tolaget epithel, hvoraf det perifere er kubisk mens det luminære er cylindrisk. Umiddelbart før udmundingen på papilla overgår ductus lactiferus til sinus lactiferus, som fungerer som et mælkeresevoir. Mundingen er ca. 0,5 mm stor. Ductus lactiferus forgrenes mod endestykkerne. Enlaget kubisk epithel. Hver lobus inddeles i adskillige lobuli af bindevæv. Terminale del af ductus med tilhørende lobulus udgør funktionel enhed i glandlen. Brystet hviler på mammas bundfascie, som sender bindevævsstrøg ud til huden => Lig. suspensorium mammae.

Mammae ser forskellig ud alt efter hvilket stadie det er på. Hvilende, gravid og lakterende mamma

Hvilende mamma domineres af tæt interlobulært bindevæv, kirtlerne ligger i små øer, og udførselsgange ses sjældent, da kirtlerne er inaktive.

I den gravide mamma sker en kraftig vækst af kirtelvævet, og tilsvarende tilbagedannelse af bindevævet. Først udvikles gangsystemet, dernæst dannes alveoler, dog uden lumen. Sidste halvdel af graviditeten udvikles alveolerne så de får et lumen, og epitelcellerne vokser fra at være kubiske til at være cylindriske, og alveolerne fyldes med råmælk, kolostrum.

Lakterende mamma indeholder alveoler på forskelligt stadie i sekretionscyklus. I tomme alveoler er epithelet foldet og kirtelcellerne er cylindriske med basalt stillede kerner. Under sekretionscyklus fyldes alveolernes lumen med mælk (eosinofilt med lipiddråber), alveolerne vokser i størrelse samtidig med at epithelet bliver lavt kubisk og i den apikale del af cellerne ses store vakuoler som er tømt ved præpareringen.

Der er både apokrine og merokrine celler. Proteiner bliver secerneret merokrint, mælkefedt apokrint.