Kapitel 22 - Placenta

Moderkagen, placenta er et temporært organ, der tjener til ernæring af fostret under graviditeten. Placenta består af to dele; den føtale del, der er deriveret fra zygoten, og en maternel del, der er deriveret fra endometriet. Ud over placentas ernærende funktion har den også en endokrin funktion.

Placentas udvikling

Placenta er som tidligere beskrevet deriveret fra dels zygoten og dels fra endometriet. Efter befrugtning af oocyten, dannes en zygote, der efter 4 dage bliver til en blastocyst, og består af dels embryoblast (som bliver til embryot), og dels trofoblast (som bliver til placenta).

Blastocysten befinder sig i uterus, og implanteres i endometriet. Herefter differentierer trofoblasten til to lag: et indre cytotrofoblastlag og et ydre syncytiotrofoblastlag.

Fra det indre cytrotrofoblastlag vokser der nu cellesøjler ned i syncytiotrofoblastlaget, og disse betegnes primære stammevilli, sekundære stammevilli, og til sidst for tærtiere stammevilli eller chorionvilli når de er færdigudviklede. I disse villi løber kapillær, som er med i ernæringsudvekslingen med moderen. Det ekstraembryonale mesoderm og cytotrofoblastlaget betegnes herefter chorionpladen.

Samtidig med dette invaderer kapillærer fra endometriet syncytiotrofoblasten, og tømmer sig i syncytiotrofoblastlaget, der nu betegnes det intervilløse rum.

Dermed har vi dannet blod-placenta-barrieren, som består af følgende lag: syncytiotrofoblastceller, cytotrofoblast, basalmembran, bindevæv i villius, basalmembran, kapillær-endothel.

Under graviditeten undergår endometriet en omdannelse, og kaldes herefter decidua. Decidua opdeles i tre regioner: decidua basilaris, der befinder sig under implantationsstedet, decidua capsularis, der befinder sig udenom embryot, og decidua parietalis, der er resten af endometriet.