Kapitel 22 - De kvindelige reproduktionsorganer

De kvindelige reproduktionsorganer indbefatter organa genitalier feminina, samt gl. mamaria. Kønsorganerne kan inddeles i de indre og ydre genitalier. De indre indbefatter ovaria (æggestokkene), tubae uterina (æggelederne), uterus livmoderen samt vagina (moderskeden). De ydre indbefatter mons pubis (venusbjerget), labia majora et minora (ydre og indre skamlæber), gl. vestibulares (Bartholske kirtler), samt clitoris (”kilderen”).

Æggestokkene

Ovarierne er de kvindelige gonader (dvs. primære kønsorganer). Ovarierne har to funktioner: produktion af oocytter med efterfølgende ovulation og hormonproduktion.

Ovariet hæftet til bagfladen af lig. Latum af et peritoneumderiveret ligament, mesovarium. Hele ovariet er omgivet af et lag mesothel, der består af et enlaget kubisk pladeepithel, der betegnes kimepithelet. Herunder findes en bindevævsfortykkelse, tunica albuginea. Ovariet kan videre opdeles i en bindevævsholdig medulla, og et cortex, der indeholder ovariefollikler og bindevæv, stromaet.

Ovariefollikler

Efter puberteten er indtrådt, begynder et antal oocytter (med omkringliggende follikelceller) at modne, for at selekteres, hvorefter et enkelt æg frigives, hvilket benævnes ovulation. Under modningsprocessen gennemgår folliklerne følgende stadier:

• Primordiale follikler. Dette er det stadie som de fleste oocytter findes på. Oocytten ligger indlejret i et enkelt lag follikulærceller. Oocytten befinder sig i dette stadie fra det at ovariet dannes i føtallivet, til det at modningsprocessen påbegyndes (hvilket kan være op til 50 år!), og betegnes en primær oocyt, dvs. den er påbegyndt den første meiotiske deling.

• Primære follikler. Når de primordiale follikler stimuleres, begynder de follikulære celler at proliferere, og danner flere lag rundt om oocytten, og betegnes herefter granulosaceller. Rundt om oocytten, imellem den og granulosacellerne begynder et membran at vokse, nemlig zona pelucida. Oocytten begynder at vandre fra det yderste cortex ind mod medulla. Her sker der så omformation af det omkringliggende stroma, som ordner sig i koncentriske lag, theka folliculi.

• Sekundære follikler. Folliklen vokser yderligere, og der opstår små væskebobler. Disse samles til en stor, som kaldes antrum. Når denne proces er færdig er folliklen blevet en sekundær follikel. Efterhånden flytter sig oocytten til en af polerne i folliklen, og hæfter til et lag af granulosaceller, benævnt æghøjen eller cumulus oophus. Theka-laget uddifferentierer sig til et indre og ydre lag; theka interna og theka externa, som får forskellige funktioner (se fysiologi).

• Mature (Graafske) follikler. Kort før ovulationen vokser folliklen hurtigt (mest antrum) og når en diameter på 15-20 mm (!). Herefter løsriver sig oocytten fra cumulus, og flyder rundt i antrum, omgivet af en sky af granulosaceller, som nu betegnes corona radiata.

Ved ovulationen brister den Graafske follikel og oocytten forlader ovariet. Dette sker ved at Den Graafske follikel danner en blære på ovariets overflade. På toppen af udbulingen opstår et område hvor blodforsyningen mindskes, kaldet stigma. Cellerne her udtyndes, og til sidst brister stigma.

Efter ovulationen omdannes folliklen til corpus luteum. Dette sker ved at granulosacellerne og theka interna-cellerne omdannes til hhv. granulosa-luteinceller og theka-luteinceller. Cellerne begynder nu at producere store mængder progesteron og østrogen, og cellerne har derfor alle de karakteristika som steoridproducerende celler har. Hvis oocytten ikke bliver befrugtet omdannes corpus luteum til corpus albicans, og hormonproduktionen ophører. Hvis oocytten bliver befrugtet persisterer corpus luteum, og vokser. Den fortsætter sin hormonproduktion i hele den første trimester (de første tre måneder). Denne opretholdelse skyldes at placenta producerer hormonet humant chorionogonadotropin, hCG, (som er det hormon man tester efter i graviditetstest).

Æggelederne

Æggelederne, tuba uterina eller salpinx er det rørformede organ der forbinder ovariet med uterus. Den er inddelt i fire dele: infundibulum, der er åbningen til ovariet, ampulla, isthmus og pars uterina, der går igennem uterusvæggen.

Tuba uterinas væg er opbygget af følgende lag:

• Tunica mucosa, med énlaget cylindrisk epithel, og består af ciliebeklædte celler, med cilier der skubber i retning af uterus, og sekretoriske celler. Herunder et lag bindevæv; lamina propria.

• Tunica muscularis, med et indre cirkulært og et ydre longitudinelt lag af glatte muskelceller.

• Tunica serosa, der består af bindevæv og peritonealbeklædning.

Livmoderen

Livmoderen, uterus, inddeles i corpus og cervix. Væggen er opbygget af følgende lag:

• Endometriet, som er slimhinden i uterus. Endometriet opdeles i en basal del, stratum basale, og en superficiel del, stratum functionale. Forskellen på de to er mest at stratum functionale afstødes ved menstruation. Selve slimhinden består af epithelbeklædt stroma. Epithelet er énlaget cylindrisk, og cellerne har cilier. Stromaet består af celler indlejrede i en grundsubstans der indeholder retikulære fibre. I endometriet findes lange s.k. endometriekirtler, der er simple tubulære kirtler. Op igennem endometriet strækker sig arterioler op, der betegnes spiralarterier.

• Myometriet, et tykt lag af glat muskulatur. Opdeles i tre lag, hvor det inderste og yderste lag er tyndere og skråt forløbende, og det mellemste lag er cirkulært, og indeholder store blod- og lymfekar, og betegnes derfor stratum vasculare.

• Perimetriet, som er betegnelsen for den peritoneum-beklædning uterus har. Mesothel med bindevæv under.

Moderskeden

Moderskeden, vagina, er det kvindelige kopulationsorgan (”samlejesorgan”).

Væggen er opbygget af følgende lag:

• Tunica mucosa med et flerlaget pladeepithel, som kan inddeles i tre zoner; dybe, intermediære og ydre zone. Herunder lamina propria med bindevæv. Slimhinden danner transversale folder, som kaldes rugae vaginae.

• Tunica muscularis, med indre cirkulært og ydre longitudinelt lag. Nedadtil findes m. bulbospongiosus, som er skeletmuskulatur.

• Tunica adventitia, bindevæv med et stort veneplexus.