Kapitel 17 - Hud

Et nålestik er dødens indgangsport

Velpeau

Huden dækker hele kroppen, og er en væsentlig faktor i beskyttelsen af kroppen, både mekanisk, kemisk og bakterielt. Deles op i to lag taget udefra-ind: Det avaskulære epidermis og det vaskulære dermis. Subcutis er ikke en del af huden, men det bindevævslag som huden hviler ovenpå. Man skelner histologisk mellem tynd og tyk hud. Afgørende herfor er tykkelsen af epidermis, og ikke dermis som i anatomien. Tyk hud findes primært på fodsålerne og håndfladerne. Tynd hud er det hud der dækker de ikke-kraftigt belastede områder, dvs. så godt som resten af kroppen.

Epidermis

Epidermis opdeles i 6 lag set nedefra: stratum basale, stratum spinosum, stratum granulosum, stratum lucidum, stratum corneum og stratum disjunctum.

• Stratum basale er stamcellelaget, der er de eneste celler der kan undergå mitotisk deling. Holdes sammen af desmosomer, og forankres til underliggende basallamina ved hemidesmosomer. Lavt cylindriske til kubiske celler, oval kerne, basofilt cytoplasma. Deler sig og danner nye basalceller og spinosumceller til
• Stratum spinosum. Polygonale celler, let affladede i toppen af laget. Runde, centralt stillede kerner. Let basofilt cytoplasma. Celler adskilles af smal lysende spalte med intercellulærbroer. Danner mange keratinfilamenter. Lagets navn kommer på grund af cellernes udløbere, som ligner torne (= spina).
• Stratum granulosum består af 3-5 lag affladede kerner, hvor de yderste er ved at tilbagedanne kernen. Kraftigt basofilt cytoplasma pga. basofile granula. Keratinfilamenter begynder at kondensere i tykke bundter.
• Stratum lucidum. Få lag affladede celler. Kernen er her fuldstændigt degenereret, og ses derfor ikke. Kraftigt eosinofile. Omridset af cellerne kan anes.
• Stratum corneum. Cellerne her er fuldstændigt keratiniserede og smeltet sammen, ses derfor som flere lag bølgende lameller, der er eosinofilt farvede. Yderst begynder lagene at løsnes fra hinanden, og dette er så
• Stratum disjunctum, som er det yderste lag i epidermis.

Disse ovennævnte lag indeholder det man kalder keratinocytter, da de danner keratin. Heraf ses, at epidermis er et flerlaget forhornet pladeepithel. Fornyelsestiden for epidermis er ca. fire uger. Hår, negle, svedkirtler og talgkirtler er alle af epidermal oprindelse.

Epidermis indeholder også non-keratinocytter, som er kendetegnet ved, at de ikke keratiniseres. Disse indbefatter: Melanocytter, Langerhans-celler, lymfocytter og Merkelceller.

• Melanocytter er cellerne, der giver huden farve vha. farvestoffet melanin. De er placeret i stratum basale, og forekommer også i hårfolikler. Cellelegemet er afrundet og meget svagt farvet. Selve melaninet findes kun i cellens mange udløbere. Her ses de som granula.

• Langerhans-celler kan ikke ses ved en almindelig HE farvning. Forekommer typisk i stratum basale, men kan være hvor som helst i epidermis. L-C er antigenpræsenterende celler, og er dermed en del af kroppens immunforsvar.

• Lymfocytter kender vi fra blodbanen og lymfoidt væv. Sparsomt forekommende. Får præsenteret antigener af L-C.

• Merkelceller er frie verveender beliggende i stratum basale. Langsomt adapterende mekanorecep-torer, reagerer på lette mekaniske påvirkninger.

Overgangszonen mellem epidermis og dermis ses som et tyndt bølget lag. Dermis sender bindevævspapiller op i epidermis, som tilsvarende sender processer ned i dermis. Dette er for at øge overfladearealet mellem de to lag, da ernæring til epidermis sker ved diffusion fra kapillærer i dermis.

Dermis

Dermis er et tykt bindevævslag der fortsætter i subcutis. Vaskulariseret. Er opdelt i to ikke skarpt adskilte lag: Stratum pappilare (øverst) og stratum reticulare.

• Stratum reticulare består af løst bindevæv med en del celler
• Stratum reticulare består af tættere bindevæv, tykke bundter af kollagene fibre (mekanisk styrke), indeholder også elastiske fibre (elastisk styrke). Af celler findes fibroblaster, makrofager og mastceller. Hårfolikler findes her, samt naturligvis m. arrector pili. Mimisk muskulatur i ansigtet findes desuden i dermis.

• Håret består af hårrodden og hårskaftet. Håret vokser op fra hårfoliklen, hvori den undergår keratinisering. Indeholder ingen tydeligt afgrænsede celler, da det er dødt. Inde fra ud er håret opbygget af 2-3 lag: Medulla (kun i terminalhår), cortex og hårkutiklen.

• Neglen, Unguis består af neglepladen og negleroden, hvoraf kun neglepladen er synlig. Neglen er rød pga. underliggende blodkar. Proksimalt ses lunula (hvidt område) pga. neglen her ikke hviler på det underliggende negleleje. Neglevold og neglefure. Består af keratiniserede, affladede celler med degenererede kerner. Neglelejet består af epithel med underliggende dermis. Neglen dannes ud fra lunula og negleroden.

Hudkirtler:

• Talgkirtler (bumseceller) ligger i hårfoliklernes yderste del samt på læber og kindens inderside. Ligger især i ansigtet, på skalpen og på ryg og bryst. Består af små afrundede alveoler der munder i en kort udførselsgang. Danner lipid for til sidst af sprænges (holokrin sekretion).
• Apokrine svedkirtler: axillen, ano-genital området, øregangen, areola mammae og øjenlåget. Simpel tubulær kirtel, rullet op i et nøgle i den dybe del af dermis eller i subcutis. Kubiske til lavt cylindriske celler, svagt eosinofile med lumninale udposninger. Lige udførselsgang med 2-laget kubisk epithel. Udmunder i toppen af hårfoliklen. Apokrin og lidt merokrin sekretion. Lugtfrit sekret, der stinker ved bakteriel nedbrydning.
• Ekkrine svedkirtler findes overalt, undtaget prolabiet og visse genitale områder. Særligt forekommende på håndflader og fodsåler. Opbygget ligesom apokrine kirtler. I den sekretoriske del findes tre typer celler, myoepitheliale celler (ligesom i apokrine kirtler), lyse og mørke celler. Lyse er bredes perifert, mens mørke er bredest luminært. De er svære at skelne lysmikroskopisk. Lyse producerer vandigt sekret, mens mørke danner mucinagtigt sekret.

Svedets funktion er temperaturregulerende. Svedkritler er innerveret af sympathicus.

Blodforsyningen tjener ikke alene til ernæring af cellerne, men er også meget relevant i forhold til temperaturreguleringen. Dermis forsynes ved grene fra et net i overgangen mellem dermis og subcutis. I overgangen mellem stratum reticulare og stratum pappilare dannes endnu et net af arterioler, der sender kapillærer op i papiller, og derved forsynes epidermis også. Venerne danner tilsvarende net. Dog skal bemærkes adskillige anastomoser mellem arterier og vener i subcutis. Mange lymfekar, mange sensoriske nerver og sympatiske til mm. arrectores og kirtler.

Epidermis og heraf deriverede strukturer er af ektodermal oprindelse, dermis er mesodermal oprindelse.