Kapitel 11 - Knoglemarv

Knoglemarv er et specialiseret bindevæv.

Knoglemarv kan enten være gul eller rød. Den gule delen dominieres af fedt, og er hæmopoietisk inaktiv, den røde er hæmopoietisk aktiv og farven skyldes eurythrocytterne og deres forstadier.

Knoglemarven er opdelt i et vaskulært rum og et hæmopoietisk rum.

Det vasklære rumet er karakteriseret ved et system af sinusoider, og har en stor central longitudinel vene, og en central longitudinel arterie (der stammer fra a. nutricia). Fra arterien radierer grene langs hele knoglen, som bliver til kapilærer. Kapilærerne tømmer sig i sinusoiderne. Sinusoiderne tømmer sig i den centrale longitudinelle vene. Sinusoiderne er beklædte med endothel (enlaget pladeepithel der mangler zonula occludens), og på nogle steder et lag af basalmembranlignende substans (hvad nu det er), og et lag af adventitielle reticulumceller (øger muligheden for transport genem endothelet). Kun endothelet forekommer konstant. Passage genem endothelet foregår igenem s.k. migrationsporer, direkte igenem cellerne, og er dynamiske, dvs. de forsvinder når stoffet har passeret igenem.

Det hæmopoietiske rummet er rummet mellem sinusoiderne og består af hæmopoietiske celler og et knoglemarvsstroma (stroma = støttevæv) af reticulumceller og ECM.

-Megakaryocytterne befinder sig tæt op ad sinusoidvægen. Megakaryocytterne danner blodplader ved at afsnøre små dele af sit cytoplasma som de udskiller i sinusoiden, og går til grunde når alt cytoplasma er brugt.

-De erythroblastiske øerne ligger nære sinusoidvægen, og består af erythroblaster (erythrocyt-forstadie), der ligger tæt op ad en makrofag. Makrofagens funktion er fagocytose af udstødte kerner (erythrocytter mangler jo kerner) og defekte erythroblaster.

-Granulocytterne produceres i klynger, beliggende et stykke væk fra sinusoiden.